1. vers
Nu er det morgen
og natten si’r godnat
dagens ræs begynder
for mig –en baggårdskat.
Gården er min bolig
jeg er her dag og nat
min far forlod min mor
nu er jeg skils-missekat.
Så jeg si’r:
hvæs, (hvæs), hvæs, (hvæs)
riv, (riv), riv
at være baggårdskat
det er et hundeliv.
Så jeg si’r:
hvæs, (hvæs), hvæs, (hvæs)
riv, (riv), riv
at være baggårdskat
det er et hundeliv.
2. vers
Min verden er hernede
blandt skrål og skrald og skidt
det er et stresset liv
og også lidt beskidt.
Jeg lever temli’ farligt
med øjet halvt på klem
forsvarer jeg med hvæs og klør
mit baggårdskattehjem.
Så jeg si’r….
3. vers
Jeg savner tit et kærtegn
i stedet får jeg hug
men baggårdskattedamer
har ikke tid til suk.
Jeg søger kærligheden
blandt gårdens vilde flok
så får den bare deruda’
med kattejammer rock.
Så jeg si’r:
4. vers
Så sku det ske en dag
du kommer her forbi
så gi’ et klap på pelsen
det ka’ selv baggårdskatte li’.
Så jeg si’r:
Musik: Bo Schiøler 1976
Tekst: Connie Skovvart 1976