285 Jylland mellem tvende have

1. vers

Jylland mellem tvende have

som en runestav er lagt,

runerne er kæmpegrave

inde midt i skovens pragt

og på heden alvorsstor,

her, hvor ørknens luftsyn bor.

2. vers

Jylland, du er hovedlandet,
højland med skov-ensomhed!
Vildt i vest med klittag sandet
løfter sig i bjerges sted.
Østersø og Nordhavs vand
favnes over Skagens sand.

3. vers

Heden, ja, man tror det næppe,

men kom selv, besé den lidt:

lyngen er et pragtfuldt tæppe,

blomster myldre milevidt.

Skynd dig, kom! om føje år

heden som en kornmark står.

4. vers

Mellem rige bøndergårde

snart dampdragen flyve vil;

hvor nu Loke sin hjorde

driver, skove vokse til.

Briten flyver over hav,

gæster her prins Hamlets grav.

5. vers

Jylland mellem tvende have

som en runesten er lagt,

fortid mæle dine grave,

fremtid folder ud din magt;

havet af sit fulde bryst

synger højt om Jyllands kyst.

Musik: Peter Heise 1860
Tekst: H.C. Andersen 1829