284 Jeg véd, hvor der findes en have så skøn

1. vers

Jeg véd, hvor der findes en have så skøn,

hvor søen er blå, og hvor skoven er grøn,

hvor fuglene bygge i løvhækkens ly

og flyve hver morgen med sang over sky.

2. vers

Og midt i den friske og gyngende sø,

dér dukker af dybet den dejligste ø;

og søen af prægtige skibe er fuld

og øen af frugt og af blomster og - guld.

2. vers

Dér risler en kilde, dér rinder en å,

og højene ere så runde og små,

og engen er blød, så det ret er en lyst

at tumle sig dér og få lettet sit bryst.

4. vers

Dér danser småpiger med blomster i hat,

- en rød og en hvid har på brystet de sat, -

og drengene leger med harpe og sværd

og synger så glade om dannemænds færd.

5. vers

Jeg tror det for vist, at der ej er en plet

på jorden, hvor alt er så blødt og så net,

som haven, hvor øen i søen er lagt;

kom, så skal jeg vise dig hele dens pragt!

6. vers

Se ud over dal, over mark, over sund,

så ser du en have med løvsal i lund,

med blomster i enge og sølvspejl i vand,

og haven er Danmark, vort fædreneland.

Musik: J.A.P Schultz 1790
Tekst: Mads Hansen 1870