4 I østen stiger solen op

1. vers

I østen stiger solen op:

Den spreder guld på sky,

går over hav og bjergetop,

går over land og by.

2. vers

Den kommer fra den fagre kyst,

hvor Paradiset lå;

den bringer lys og liv og lyst

til store og til små.

3. vers

Den hilser os endnu så smukt

fra Edens morgenrød,

hvor træet stod med evig frugt,

hvor livets væld udflød.

4. vers

Den hilser os fra lysets hjem,

hvor størst Guds lys oprandt

med stjernen over Betlehem,

som østens vise fandt.

5. vers

Og med Guds sol udgår fra øst

en himmelsk glans på jord,

et glimt fra Paradisets kyst,

hvor livets abild gror.

6. vers

Og alle stjerner neje sig,

hvor østens sol går frem:

den synes dem hin stjerne lig,

der stod ved Betlehem.

7. vers

Du soles sol fra Betlehem!

Hav tak og lov og pris

for hvert et glimt fra lysets hjem

og fra dit Paradis!

Musik: C.E.F. Weyse 1837
Tekst: B.S. Ingemann 1837