1. vers
Bølgende bakker
marker, eng og skov
frit land, frit land bestå
dine brødre er borte
dine søstre sover sødt
så du må være stærk og stå ret
2. vers
Ryster du på hånden
ja så vælter det jo ind
over landets grænser
ind i stuen i mit hjem
vi skal kaste os i bølgerne der slår mod kysten ind
frit land, frit for os selv
Omk.
Sommeren var gået,
da jeg rev mig på din torn,
alt det smukkeste gør ondt.
Fra myggestik ved søerne
til trådene i bølgerne,
der brænder hendes ben.
Vi skal kaste os i bølgerne der slår mod kysten ind
frit land, frit land, mit sted
3. vers
Tusinde af øjne
de har meninger om alt
og allesammen tror at deres TV taler sandt
jeg skal prøve på at se den lysende idé,
men stregen den må trækkes i det sand
4. vers
Tilgiv mine øjne
de ser kun fra næsen ned
hvordan sku’ jeg ku’ bære hele kloden på mit skød?
Hele verdens smerte kommer ikke mine ved
frit land, frit land, mit sted
Omk.
Sommeren var gået,
da jeg rev mig på din torn,
alt det smukkeste gør ondt.
Fra myggestik ved søerne
til trådene i bølgerne,
der brænder hendes ben.
Vi skal kaste os i bølgerne der slår mod kysten ind
frit land, frit land, mit sted
frit land, frit land, frihed.
Musik: Carl Emil Petersen 2015
Tekst: Carl Emil Petersen 2015