275 Frit land

1. vers

Bølgende bakker

marker, eng og skov

frit land, frit land bestå

dine brødre er borte

dine søstre sover sødt

så du må være stærk og stå ret

2. vers

Ryster du på hånden

ja så vælter det jo ind

over landets grænser

ind i stuen i mit hjem

vi skal kaste os i bølgerne der slår mod kysten ind

frit land, frit for os selv

Omk.

Sommeren var gået,

da jeg rev mig på din torn,

alt det smukkeste gør ondt.

Fra myggestik ved søerne

til trådene i bølgerne,

der brænder hendes ben.

Vi skal kaste os i bølgerne der slår mod kysten ind

frit land, frit land, mit sted

3. vers

Tusinde af øjne

de har meninger om alt

og allesammen tror at deres TV taler sandt

jeg skal prøve på at se den lysende idé,

men stregen den må trækkes i det sand

4. vers

Tilgiv mine øjne

de ser kun fra næsen ned

hvordan sku’ jeg ku’ bære hele kloden på mit skød?

Hele verdens smerte kommer ikke mine ved

frit land, frit land, mit sted

Omk.

Sommeren var gået,

da jeg rev mig på din torn,

alt det smukkeste gør ondt.

Fra myggestik ved søerne

til trådene i bølgerne,

der brænder hendes ben.

Vi skal kaste os i bølgerne der slår mod kysten ind

frit land, frit land, mit sted

frit land, frit land, frihed.

Musik: Carl Emil Petersen 2015
Tekst: Carl Emil Petersen 2015