314/303 Er lyset for de lærde blot

1. vers

Er lyset for de lærde blot

til ret og galt at stave?

Nej, himlen under flere godt,

og lys er himlens gave,

og solen står med bonden op,

slet ikke med de lærde

oplyser bedst fra tå til top,

hvem der er mest på færde.

2. vers

Er lyset i planeter kun,

som ej kan se og mæle?

Er ikke ordet i vor mund

et lys for alle sjæle?

Det giver os for ånder syn,

som solens skin for kroppe,

det slår i sjælen ned som lyn

fra skyerne hist oppe.

3. vers

Er lys på visse vilkår blot

så halvvejs at ophøje?

Gør det ej alle vegne godt!

Er lys ej livets øje?

Skal for misbrugens skyld måske

på åndens himmelbue

vi heller mulm og mørke se 

end solens blanke lue?

4. vers

Nej, aldrig spørges det fra Nord,

vi lyset vil fordunkle!

Som nordlys i fribårne ord

det sås på himlen funkle,

og ses det skal ved nordens pol,

ej blot i kroppens rige;

midsommerens den bolde sol

vil ej for midnat vige!

5. vers

Oplysning være skal vor lyst,

er det så kun om sivet,

men først og sidst med folkerøst

oplysningen om livet;

den springer ud af folkedåd

og vokser, som den vugges,

den stråle i vort folkeråd,

til aftenstjernen slukkes!

Musik: Erling Lindgren 1984
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1839