276 Der er et yndigt land

1. vers

Der er et yndigt land,

det står med brede bøge

//: nær salten østerstrand; ://

det bugter sig i bakke, dal,

det hedder gamle Danmark,

//: og det er Frejas sal. ://

2. vers

Dér sad i fordums tid

de harniskklædte kæmper,

//: udhvilede fra strid; ://

så drog de frem til fjenders mén,

nu hvile deres bene

//: bag højens bautasten. ://

3. vers

Det land endnu er skønt;

thi blå sig søen bælter,

//: og løvet står så grønt, ://

og ædle kvinder, skønne mø'r

og mænd og raske svende

//: bebo de danskes øer. ://

4. vers

Hil drot og fædreland!

Hil hver en danneborger, ://

//: som virker, hvad han kan!

Vort gamle Danmark skal bestå,

så længe bøgen spejler

//: sin top i bølgen blå. ://

Musik: H.E. Krøyer o. 1835
Tekst: Adam Oehlenschläger 1819