1. vers
Denne morgens mulighed.
Vi har luft i vore lunger
hænder, øjne, ører, tunger
levende og glade unger.
Denne morgens mulighed!
2. vers
Denne morgens kærlighed
frugter af den fryd vi såede
alt blev givet os af nåde.
Her er svar på livets gåde:
Denne morgens kærlighed!
3. vers
Denne morgens munterhed
her hvor nattens mørke brydes
her hvor lysets skaber lydes
se hvor muntert alting frydes.
Denne morgens munterhed!
4. vers
Denne morgens mulighed.
Hang du fast i glemte dage
i en fortid som kan nage
alt blir givet nyt tilbage.
Denne morgens mulighed!
Musik: Mogens Helmer Petersen 1992
Tekst: Johannes Møllehave 1992-94